Krebsen består af hoved, forkrop og bagkrop. Hoved og forkrop er vokset sammen og kaldes i daglig tale for kroppen, bagkroppen kaldes halen. Halen består af syv bevægelige led, hvorigennem tarmen løber. Halen ender i en svømmevifte, som består af fem vifteplader. Hankrebsen er større end hunkrebsen, til gengæld er hunnens hale bredere end hannens. Øjnene er kortstilkede. Farven er brunlig eller blålig, sjældent rød. Krebsen er fedest og mest velsmagende i de første efterårsmåneder.
Mindstemålet er 90 mm fuld længde. Hunkrebs bliver op til 12 cm (80-85 g). Hannerne bliver op til 16 cm (150 g). Krebs længere end 12 cm er praktisk talt altid hanner.
Krebsen lever i rene, iltrige småvande som søer, damme, mergel- og tørvegrave, hvor bunden er fast uden tæt vegetation. Den foretrækker stejle brinker, hvor den graver gange. Om dagen holder krebsen sig skjult i de gravede gange. Om natten strejfer den rundt efter føde.
Krebseyngel æder planter som fx rodskud fra vandranunkel, tusindblad og kransnål. De større krebs æder fluelarver, snegle, andre krebs og fiskerogn. I vinterhalvåret tager krebsen ikke føde til sig. Hunkrebs er fredet fra 1. oktober til 31. juli. Hankrebs er fredet fra 1. oktober til 31. marts.
Fiskes med krebsebure, krebseruser eller brikker med frisk agn. Fiskes om natten.
Kogt, stegt, grillet, friturestegt, marineret eller som konserves.
Forår og sommer.
Krebsen hører til kategorien mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Se samlet skema over fisk, skaldyr og næringsværdier her.