Fiskefrikadeller med pastasalat

Du skal bruge:

50 personer

Fiskefrikadeller:
3,75 kg mørksej
0,5 dl salt, groft
5 dl helæg
3,75 dl hvedemel
7,5 dl mælk, let-, skummet- eller minimælk
peber, friskkværnet
375 g forårsløg, fintsnittet
500 g peberfrugt, små tern
1,5 dl olie, til stegning

Pastasalat:
2,5 kg fuldkornspasta, f.eks. skruer eller rør
2,5 kg broccoli, buketter
2,5 kg gulerødder, julienne
3,75 dl olie
2,5 dl citronsaft
0,75 dl salt, groft
peber, friskkværnet
evt. frisk basilikum, persille el. purløg

Sådan gør du

Fiskefrikadeller:

  • Skær fisken i tern, og findel det i en foodprocessor sammen med salt.
  • Tilsæt æg, hvedemel, mælk og peber, og miks det hurtigt sammen.
  • Hæld farsen op i en skål, og rør forårsløg og peberfrugter i.
  • Form 100 frikadeller, og steg dem i olie.

Pastasalat:

  • Kog pastaen efter anvisning på emballagen.
  • Kog broccoli og gulerødder i ca. 5 minutter, så de stadig er sprøde.
  • Afdryp pasta og grøntsager i en si.
  • Vend med olie og citronsaft, og krydr med salt og peber – vend også gerne krydderurter i.

 

Tip: Kogte bønner og krydderurter (f.eks. persille, dild eller koriander) kan komme med i foodprocessoren.
Fintrevne gulerødder, persillerødder, selleri eller fintsnittet porre kan vendes i farsen.
Brug koriander og evt. karry i farsen, og servér f.eks. sød chilisauce til.

 

Tak til Nøglehullet for lån af opskriften.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Mørksej

Mørksejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk, og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige, og bugen er nærmest hvid.

Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Den kan blive op til 130 cm lang.

Levested:

Mørlsejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. Den er meget almindelig at finde ved skibsvrag og boreplatforme. Mørksejen er udbredt i den...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28