Frisk pasta med skaldyr a la thai

Du skal bruge:

4 personer

500 g muslinger
8 hele jomfruhummere
2 dl hvidvin
2 fed hvidløg
1 frisk chili
2 cm frisk ingefær
1 spsk rapsolie
1 tsk farin
1 spsk sød chilisauce
500 g frisk båndpasta
1 håndfuld thaibasilikum

Tilbehør:
grøn salat

Sådan gør du

  • Rens muslingerne i flere hold koldt vand.
  • Bank de muslinger, som har åbnet sig, hårdt i bordet – hvis de ikke har lukket sig efter et par minutter, kasseres de.
  • Varm en gryde op, kom muslingerne i den varme gryde, tilsæt hvidvin, og læg låg på gryden.
  • Ryst indimellem gryden, og kog muslingerne ved høj varme, til de lige har åbnet sig.
  • Skær hvidløg og chili i tynde skiver, og skær ingefær i tynde stave.
  • Varm olien op i en wok, stor pande eller gryde, og rist hvidløg, chili og ingefær i et par sekunder, uden at de tager farve.
  • Tilsæt farin og chilisauce.
  • Tilsæt derefter jomfruhummerne, og steg i 5 minutter (8 minutter hvis de er store).
  • Vend muslingerne og deres kogelage sammen med jomfruhummerne.
  • Kog pastaen i en stor gryde letsaltet vand i det antal minutter, som er angivet på pakken.
  • Vend den færdigkogte pasta grundigt sammen med jomfruhummere, muslinger og basilikum.

 

Servér retten sammen med en stor skål salat.

 

Tip: I stedet for jomfruhummer kan du anvende rejer med skal, som dog kun skal stege 2 minutter.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Blåmusling

Blåmuslingen er omgivet af to symmetriske, ovale, hvælvede, mørkeblå næsten trekantede skaller. Skallens farve er blålig hos ældre eksemplarer og brunlig hos de yngre. På indersiden er den forsynet med et lag af perlemor. Blåmuslingen kan blive op til 10 cm lang.

Levested:

Blåmuslingen lever på lavt vand - ned til 10 meters dybde. Den er meget hårdfør, og tåler store variationer i temperatur og saltholdighed samt længere tids udtørring. Udbredt i danske farvande også helt ind i Østersøen og brakvandede fjorde. Sidder fast forankret til hinanden...

Stegt

Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28