Fyldt rødspætte med estragon og hokkaido

Du skal bruge:

100 personer

65 rødspætter, flåede
2 kg smør
frisk estragon, finthakket
6 kg rød peberfrugt, finthakket
1,5 kg løg, finthakket
4,8 dl citronsaft
6 kg hokkaidogræskar, renset for kerner og skåret i både
salt og peber
smør til stegning

Tilbehør:
ovnbagte kartofler

Sådan gør du

  • Rør blødt smør med lidt hakket estragon, form det evt. til kugler med to teskeer, og sæt på køl indtil servering. 
  • Rør peberfrugt, løg og estragon sammen.
  • Lav en lomme på oversiden af hver rødspætte, og fordel fyldet i lommerne. 
  • Dryp citronsaft over, krydr med salt og peber, og læg en kugle estragonsmør på hver fisk. 
  • Bag rødspætterne i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter. 
  • Steg hokkaidobådene i smør i 6 minutter (3 minutter på hver side).

 

Servér de fyldte rødspætter med smørstegt hokkaido, ovnbagte kartofler og ekstra estragonsmør. 

 

Opskriften er udarbejdet af Mia Thomsen, Juelsminde Fisk

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Rødspætte

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.

Levested:

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28