Græskarsuppe med sej, kinakål og spinat

Du skal bruge:

100 personer

7-8 kg mørksej
10 stk. hokkaido-græskar
1 dl olie
13 l kraftig fjerkræbouillon
75 g hvidløg, hakket
3 kinakål, fintsnittet
1 kg frisk spinat
3 stk. rød chili, finthakket
5 stængler citrongræs, fintsnittet
2 dl sesamfrø
1 dl sesamolie
salt og hvid peber

Sådan gør du

  • Flæk græskarrene, og skrab kerner og lameller ud.
  • Skær skrællen af, og skær kødet ud i grove stykker. Vend stykkerne med olie, salt og peber, og bag dem i 25 minutter ved 200 grader.
  • Kog bouillonen op, blend den med græskarstykkerne og halvdelen af hvidløgene, og smag til med salt og peber.
  • Krydr fiskene med salt og peber, og bag den i ca. 30 minutter ved 100 grader.
  • Sauter kinakål, spinat, chili, citrongræs, sesamfrø og resten af hvidløgene i sesamolie, og smag til med salt og peber.
  • Skær eller bræk fisken i mindre stykker, og læg dem forsigtigt i suppen sammen med kålblandingen.
  • Servér suppen straks.


Tip: Drys evt. 1,5 kg rejer i den varme suppe inden servering.

Tak til Royal Greenland for lån af opskriften.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Mørksej

Mørksejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk, og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige, og bugen er nærmest hvid.

Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Den kan blive op til 130 cm lang.

Levested:

Mørlsejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. Den er meget almindelig at finde ved skibsvrag og boreplatforme. Mørksejen er udbredt i den...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28