Grillet makrel med asiatisk agurkesalat

Du skal bruge:

100 personer
  • 8 kg makrelfilet
  • 100 g frisk chili, finthakket
  • 150 g ingefær, finthakket
  • 1,5 kg forårsløg, finthakket
  • 100 g hvidløg, finthakket
  • 2 dl soyasauce
  • 2 dl limesaft
  • ½ dl sukker
  • 30 agurker, tykke skiver
  • 1,2 kg romainesalat, snittet
Tilbehør:
  • kogte jasminris, gerne fuldkorn

Sådan gør du

  • Flæk chilien, og fjern kernerne.
  • Bland chili, ingefær, forårsløg og hvidløg med sojasauce, limesaft og sukker.
  • Bland dressingen med agurkerne, og lad dem trække 15 minutter.

  • Fjern benene fra makrelfileterne med en fisketang eller pincet.
  • Skær 3-4 små snit i skindet på hver filet.
  • Varm en grill eller grillpande op, og læg makrelfileterne med skindsiden nedad.
  • Lad fisken stege i 2-3 minutter uden at røre ved den.
  • Vend fisken forsigtigt.

  • Anret salaten på et fad.
  • Læg fisken på salaten, og fordel agurker og dressing ovenpå.

 

Servér retten med kogte ris.

 

Tak til Hjerteforeningen for lån af opskriften.  

 

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Makrel

Makrellens krop er strømlinet og torpedoformet. Ryggens grundfarve er blågrøn med uregelmæssige mørke bølgende bånd eller aftegninger ned til sidelinien. Den grønblå farve forsvinder hurtigt efter fiskens død og erstattes af en ren blå til blåsort farve. Bugen er hvid.

Haleroden har fem småfinner på ryggen og bugkanten. Forreste rygfinne har pigstråler. Ved gatfinnen sidder en lille pig. Makrellen har ingen svømmeblære og kan derfor stige og dykke meget hurtigt uden besvær. Makrellen bliver normalt 30-40 cm. Den bliver højst 60...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28