Kryddersild med agurkecreme og sprøde trekanter

Du skal bruge:

20 personer
  • 2 stk. kryddersild i fileter
  • 2 tortillapandekager
  • 1 bk. karse
  • 1 agurk
  • 100 g cremefraiche 18%
  • 50 g syltede agurker
  • Dild efter smag
  • Salt og peber

Sådan gør du

1. Skær tortillapandekagerne ud i små trekanter og bag dem i ovnen ved 180 C varmluft i 6-7 minutter eller til de er gyldne. Afkøl og sæt til side.

2. Til agurkecremen skæres agurken på langs og kernerne fjernes med en ske.

3. Skær herefter agurken i tern på 10x10 mm og vend dem med et godt drys groft salt.

4. Lad dem udvande i 10 minutter og skyl den overskydende salt af og dræn dem godt.

5. Tag de syltede agurker op af glasset og skær dem i tern af 5x5 mm.

6. Hak dilden.

7. Vend de drænede og syltede agurketern med cremefraiche og smag til med dild samt salt og peber.

8. Skær hver sild ud i 10 snitter.

9. Placer de sprøde tortilla-trekanter dekorativt på et fad. Læg en teske agurkecreme på tortillaen, top med en sildesnitte og pynt med karse.

 

Venligst udlånt af Tenax Sild/Lykkeberg 1899

Andre opskrifter med samme fisk

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

No data (Commodity is missing for this recipe)!
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28