Rødspætte med parmaskinke

Du skal bruge:

10 personer
Rødspætter:
  • 10 dobbelte rødspættefileter
  • 10 skiver parmaskinke (eller dansk spegeskinke)
  • 30 g vesterhavsost (eller parmesan)
Sommersalat:
  • 4 små romainesalathoveder
  • 1 bk. cherrytomater
  • 2 bk. ærteskud
  • 1 kg. friske ærter
  • 1 moden avokado
  • 1 broccoli
  • 3 spsk. estragoneddike
  • 6 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. knust fennikelfrø
  • 1 kvist dild
  • Salt og peber

Sådan gør du

Rødspætte:

  • Fordel skinke og ost på fiskefileterne.
  • Del skinkeskiverne, da skinkesmagen kan blive for dominerende.
  • Rul fiskefileterne sammen og læg dem på en perforeret bageplade.
  • Indstil madlavningstermometeret på 52 grader celcius
  • Damp fiskerullerne ved 96 grader celcius (i ca. 12 minutter)

 

Sommersalat:

  • Halvér cherrytomaterne, bælg ærterne og del broccolien i buketter.
  • Damp ærter og broccoli i 3 minutter på fuld damp 96 grader celcius.
  • Skær salaten i lange strimler, skyl ærteskud og skær avokadoen i tern.
  • Rør estragoneddike, olivenolie og fennikelfrø sammen til en dressing.
  • Vend grønt, dild og dressing sammen umiddelbart før servering.

Tip: Gør det ikke for tidligt, da salaten ellers mister sin sprødhed.

 

Opskriften er udarbejdet af Electrolux

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Rødspætte

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.

Levested:

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28