Spaghetti med muslinger a la carbonara

Du skal bruge:

100 personer

15 kg friske muslinger
150 g smør
1,3 kg løg, hakket
75 g hvidløg, hakket
en håndfuld timiankviste
7 kg spaghetti
4 l helæg
2 kg parmesanost, revet
5 l piskefløde 38%
2 kg fennikel, fintsnittet
salt og peber
citronsaft
frisk kørvel

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en stor gryde, og svits løg og hvidløg.
  • Kom muslingerne i, vend dem godt rundt, og tilsæt timiankviste.
  • Læg låg på, lad det koge op og dampe i ca. 5 minutter.
  • Kassér muslinger, der ikke har åbnet sig under dampningen.
  • Kog spaghettien i letsaltet vand i 8-10 minutter, til den er "al dente".
  • Dræn spaghettien i et dørslag, og kom den så tilbage i gryden.
  • Pisk æg, parmesanost, fløde og fennikel sammen.
  • Tilsæt muslinger, og vend så massen godt rundt i den varme pasta.
  • Varm langsomt op, til sovsen begynder at jævne.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

Pluk kørvelen fra stilken, og vend den i til sidst – og du er klar til servering.

 

Tip: Rist evt. halvdelen af de dampede muslinger, inden de kommer i sovsen. Rist dem blot sprøde i olie, og læg dem så til afdrypning på køkkenrulle. Hak de ristede muslinger, og drys dem over retten til sidst. 

 

Tak til Vilsund Blue for lån af opskriften.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Blåmusling

Blåmuslingen er omgivet af to symmetriske, ovale, hvælvede, mørkeblå næsten trekantede skaller. Skallens farve er blålig hos ældre eksemplarer og brunlig hos de yngre. På indersiden er den forsynet med et lag af perlemor. Blåmuslingen kan blive op til 10 cm lang.

Levested:

Blåmuslingen lever på lavt vand - ned til 10 meters dybde. Den er meget hårdfør, og tåler store variationer i temperatur og saltholdighed samt længere tids udtørring. Udbredt i danske farvande også helt ind i Østersøen og brakvandede fjorde. Sidder fast forankret til hinanden...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28