Torsk med årstidens kål

Du skal bruge:

100 personer

ca. 8 kg torsk, delt i mindre stykker
2 kg mandler
3 dl soya
1 l kraftig fjerkræbouillon
5 savoy- el. spidskål, fintsnittet
5 røde chili, finthakket
70 g hvidløg, hakket
0,5 kg parmesanost, fintrevet
3 dl sød sennep el. ravigottesauce
2 kg champigon, kvarte
1,5 dl olivenolie
salt
hvid peber

Sådan gør du

  • Vend mandlerne med soya, bag dem i ovnen i 12 minutter ved 200 grader, og afkøl dem. Dette kan gøres dagen i forvejen.
  • Overhæld fisken med kogende bouillon, og bag den i ca. 30 minutter ved 100 grader.
  • Vend kålen med chili, hvidløg, parmesanost, sød sennep, champignon og mandler.
  • Afkøl fiskene, bræk den i mindre stykker, og bland dem sammen med den marinerede kål, champignon og mandler.


Tip: Anvend f.eks. Alaska Pollack loins fra Royal Greenland.

Tak til Royal Greenland for lån af opskriften.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Torsk

Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm.

Levested:

Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem...
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28